Tanker i forhold til sidste F2F i Haderslev

Da vi mødtes i Haderslev d. 28. april var det vores sidste F2F inden eksamen.

For mig var der to ting, der fyldte mere end andet:

1. Det blev synligt for mig, at jeg trænger til at trække vejret og se alle mulighederne i et større didaktisk perspektiv med alle de fantastiske ting, jeg er blevet præsenteret for i dette modul.                        Jeg har mødt en mængde digitale teknologier, som kan bruges i min undervisning.....jeg har kæmpet for at forstå dem og for at få dem afprøvet. Nogle af dem er jeg virkelig blevet glade for at bruge, de er allerede blevet en integreret del af min undervisning.                                          Men jeg kan mærke, at nu er det nok: jeg kan ikke kapere flere forskellige værktøjer og metoder lige nu. Jeg bliver nødt til at have tid nu....masser af tid......til at blive en sikker bruger af teknologierne, til at tænke dem ind i den didaktiske planlægning, til at reflektere og evaluere over brugen af dem, til at vidensdele med mine kolleger osv osv.     
2. Og så er der selvfølgelig eksamen....uh....jeg er stadig usikker på, hvad det er, der ønskes af mig i forbindelse med min aflevering af præsentationsportfolien. Men jeg prøver mig frem - under kyndig vejledning af Hanne.

Jeg har været glad for at følge modulet. Tak for hyggelige og lærerige stunder.

De kommende dage dage skal bruges til refleksion over Hannes spørgsmål i forhold til læringsmålene for viden, færdigheder og kompetencer  for dette modul: Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser                                                        

Planlægning af et læringsmiljø - læringsdesign

Mine elever skal have kendskab til, viden om og med egne ord kunne gengive Johan Cullbergs kriseteori.
Dagens seks lektioner er planlagt med fælles opstart på klassen, derefter individuelt arbejde og en del gruppearbejde.
Der skal arbejdes med logbog, QR-koder, i Wikispaces, med musik, med krop og bevægelse, ses film, laves walk & talk, arbejdes med repetitionsspørgsmål og evalueres i forhold til læringsmålene.

I forhold til planlægning er der taget højde for tydelighed af dagens emne, læringsmål samt program ved starten af dagen.
Der er planlagt forskellige metoder til at opnå læringsmålene - og motivation for læring - ved at inddrage forskellige læringsstile. Og der er brugt Wikispaces til vidensdeling......og som "vidensbank".
Til slut evalueres læringsmålene (skriftligt og mundtligt), og eleverne skriver på deres logbogsark, hvad de har lært i dag....dette underbygges af en øvelse/leg, hvor de højt i en rundkreds også skal fortælle, hvad de har lært.


Jeg vil nu beskrive een af metoderne dybdegående; nemlig opgaven med QR-koder.
Eleverne skal kende til betydningen af ordet Sorg, og de skal kende forskel på en Udviklingskrise og en Traumatisk krise og med egne ord kunne beskrive det.
De får derfor individuelt udleveret et ark papir, hvor de skal svare på nogle spørgsmål og beskrive ovennævnte....med egne ord. Når de har gjort det, kan de scanne en QR-kode, der i skrift præcist forklarer betydningen af ordet. Og endnu en QR-kode, der linker til en kort film, som beskriver et eksempel på ordet i "virkelighedens verden", når mennesker enten er i sorg, eller i en udviklingskrise eller i et traumatisk kriseforløb.


Jeg tænker, at hvis jeg trækker modellen (de fire læreplans funktioner) fra Hannes dias slide 14 ned over mit undervisnings forløb, kan jeg se, at jeg bevæger mig på alle planer: læringsmål, indhold, læringsressourser og aktiviteter.
Undervisningens læringsmål er lavet udfra de foreskrevne kompetencemål for uddannelsen. Læringsmålene er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen.
Læringsressourcerne er mobiler, Ipads, computere, wikispaces samt tidligere undervisning om f.eks kommunikation, udviklingskriser, etik og moral, omsorg og arbejdet som professionel.
Indhold og aktiviteter kan læses i ovenstående "skriv"

Mit personlige læringsnetværk

Nedenstående er mit personlige læringsmiljø. 

Nogle af områderne giver mulighed for at invitere andre ind i mit læringsmiljø (hvilket så kunne indvirke på deres personlige læringsnetværk)

Drejebog og instruktionsvideo

Mine grundforløbselever har i løbet af deres 20 ugers grundforløb een dag, hvor de arbejder i "værksteder" med små plejeopgaver.

De skal prøve at sætte hår, børste tænder, klippe negle, barbere skæg, rense ører, hjælpe ud af - og tilbage i - en seng, give fodbad, smøre huden med creme og give tøj på. Alt dette skal de prøve og øve sig på med (og på) hinanden udfra en beskrevet opgave (f.eks. I skal nu børste tænder på hinanden), som ligger ved hvert "værksted": de skal prøve aktiviteten og de skal reflektere over og besvare nogle spørgsmål bla hvorfor de har valgt at udføre aktiviteten på netop denne måde.

Selvom vi har gennegået de grundlæggende principper indenfor de forskellige opgaver inden de afprøves, oplever jeg ofte, at eleverne ikke medinddrager dem i øvelsen (f.eks når de skal børste tænder på hinanden, så sætter de sig ofte overfor hinanden, børster frem og tilbage og fniser og griner).
De har svært ved at huske principperne for hver af opgaverne og jeg kan ikke være i alle værkstederne på een gang og guide dem.

Derfor mener jeg, at en QR kode ved hvert værksted, der kan vise og beskrive, hvordan en given opgave skal udføres vil medvirke til en transformation af denne læreproces.
Det vil medføre, at eleverne ikke vil være i tvivl om, hvordan opgaven ved præcist dette værksted skal løses korrekt, og de kan se filmen igen og igen.

 Jeg vil derfor lave en QR kode, som henviser til en optagelse omkring korrekt tandbørstning til ældre borgere.

QR koden henvender sig til alle grundforløbselever på SOSU.
Den viser, hvordan alle bør børste sine tænder, hvordan man børster tænder på en oppesiddende ældre, på en sengeliggende ældre, hvordan man børster et gebis og den fortæller, hvorfor det er vigtigt at hjælpe de ældre, der ikke selv kan børste tænder.
Den er let forståelig med billeder, tale, kun lidt tekst og til slut en lille film med et resume af korrekt tandbørstning.

God fornøjelse :-)

                                                      

Hvad må man egentligt på nettet?

Som jeg skrev i mit indlæg om Creative Commons, synes jeg, at viden om ophavsret, licenser osv er indviklet og svært at forstå. Jeg synes bestemt ikke, det bliver nemmere, når juraen "lægges oveni".

Jeg har brugt Thinglink til at linke til forskellige sider, som giver viden om Hvad man egentligt må på nettet - både som underviser og elev.

Thinglink

Jeg har for første gang prøvet at bruge Thinglink i min undervisning.

Jeg valgte at bruge det som en lille del af et større hele, hvor eleverne over 2 dage skulle arbejde med temaet Hvad er alderdom i deres wiki?
I den forbindelse havde jeg planlagt, at fokus skulle være på caseudarbejdelse og case arbejde.

Den første dag skulle eleverne i grupper i forhold til deres lærebog, en dokumentar om unge kontra ældre, egne refleksioner over alderdommen, interviews af ældre mennesker og fakta om fysiske, psykiske og sociale forandringer i alderdommen (med tanke i Maslow og Erikson) udarbejde en case.
Casen skulle der så arbejdes videre med dagen efter udfra nogle refleksions- og arbejdsspørgsmål udarbejdet af mig. Dette blev så indlejret i wikien.

Jeg havde i forvejen lagt opgaven om refleksioner om alderdommen, interview og hvad udarbejdelse af en case skal indeholde ud som et dokument i wikien.
Endvidere havde jeg opdelt og beskrevet de fysiske, psykiske og sociale forandringer i alderdommen - som også var lagt ind i wikien - for at give eleverne et godt overblik heraf, så de kunne medinddrage relevante facts om alderdommen i deres caseudarbejdelse.
Her var det så, at Thinglink blev brugt: til at beskrive de fysiske aldersforandringer. Prøv den :-)




Eleverne (og jeg) er glade for, at både deres og mit (inklusiv Thinglink) arbejde bliver liggende i wikien......så de kan altid logge ind og f.eks finde de fysiske aldersforandringer.

Jeg har bevidst brugt Thinglink som en monologisk undervisningsform denne gang, hvor det er mig som underviser, der har præsenteret de fysiske aldersforandringer, og det er eleverne, der er modtagere af den viden.
Næste gang jeg vil bruge Thinglink skal eleverne selv arbejde med at sætte tags og forklaringer på......og det skal være på et billede af fordøjelsessystemet. Så jeg er klar til næste udfordring:-)

Creative Commons

Jeg er "kriminel"..... i mit liv som underviser: Jeg har overtrådt loven om opretshav.
Når jeg har forberedt undervisning, har jeg brugt materiale, billeder, tegninger, foto, tekst o.lgn. fra nettet, som jeg har copy pastet over i mit undervisningsmateriale. Dette har jeg gjort uden overhovedet at tænke på eller undersøge noget om copyright, anden licens eller ophavsret. Jeg har ganske enkelt ikke skænket det en tanke førend vi på dette modul stifter bekendtskab med Creative Commons.

Creative Commons er en non profit organisation, der giver ophavsretslicenser, der kan bruges på det materiale, man selv har oprettet. Licenserne gør det muligt for ophavsmanden at bestemme over sit materiale; hvordan det skal udbredes og anvendes osv.
Licensen fortæller nemlig klart og tydeligt til omverdenen, hvilke rettigheder og begrænsninger, der gælder for anvendelsen af materialet.

Licenserne er gratis.
Licenserne er lavet udfra fire betingelser, som Creative Commons har opstillet. De er har hver sit eget symbol:

De fire betingelser kan kombineres på seks forskellige måder. Derfor findes der 6 forskellige licenser, som ophavsmanden kan benytte til at definere, hvordan værket/materialet må bruges af omverden.

Der er pt cirka 350 millioner værker/materialer, der er udgivet under en Creative Commons licens.
Når jeg som underviser vil anvende andres værker, billeder, fotos o.lgn. skal jeg overholde de betingelser ophavsmanden har valgt (er formuleret vha en af de ovenstående 6 licenser).........
OG så skal jeg huske at angive min kilde ved værket, hvilken licens ophavsmanden har anvendt og evt også den internet adresse, hvor værket er hentet (så kan man altid gå tilbage til værkets udgangspunkt).

Puha, jeg synes det lyder meget besværligt og indviklet. Måske forbliver jeg lidt "små-kriminel" som underviser, selvom jeg selvfølgelig vil øve mig på at være lovlydig.

SAMR

SAMR modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura og er en model, undervisere kan bruge til at: 
           reflektere over egen brug af læringsteknologi
           inddrage i planlægningen af egen undervisning
           vurdere digitale læremidler – især programmer, tjenester og apps

Det, der stræbes mod, er, at IT i undervisningen ikke kun bliver en erstatning af allerede kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer.....altså begrænses til En styrkelse af læreprocessen. 
Men, at IT også tillader betydeligt re-design eller design af nye opgaver (der ikke tidligere var mulige).......altså medfører en Transformation af læreprocessen.

"Et skridt på vejen er at integrere IT teknologier til “transformering af læreprocessen” i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske problemstillinger eller temaer, hvor klasseværelsets besnærende bånd kan sprænges, og hvor eleverne oplever, at deres netværk, uformelle kompetencer og medievirkelighed har betydning og værdi – også når det gælder skolearbejde".

(ovenstående er skrevet udfra artiklen på laeringsteknologi.dk om SAMR

TPACK

TPACK står for Technological, Pedagogical And Content Knowledge. 

På dansk: teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden.

Teknologisk viden (læringsteknologier bredt): f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m.
Pædagogisk viden (didaktik): viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
Fagfaglig viden: Viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder.

TPACK er en model, der beskriver de 3 grundlæggende vidensområder, undervisere må beherske for succesfuldt at kunne integrere teknologi i undervisningen.
Det kræves nemlig i tidssvarende undervisning, at undervisere i det 21. århundrede besidder både teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden og kan tilrettelægge undervisningen indenfor disse tre vidensområder...... 

De 3 vidensområder er alle lige vigtige og skal derfor ikke ses hver for sig, men som en kompleks, komplementær størrelse. 
Når vidensområderne smeltes sammen kan modellen illustres ved følgende figur:

I TPFV (= teknologisk, pædagogisk, fagfaglig viden) området i hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Det er her succesfuld integration af teknologi foregår.

(Ovenstående er skrevet udfra artiklen på laeringsteknologi.dk om TPACK)

F2F d. 17. marts 2015

En lille gruppe mødtes F2F i Haderslev, hvor vi kom omkring følgende punkter sammen med Hanne: 

• eksamensopgaven; skal være en præsentations portefolie. Det er desværre stadig lidt uklart for mig, hvordan jeg gør. Måske giver det mere mening, når jeg kommer igang - ellers har Hanne henvist til en bog: Læsning og skrivning i Pædagogiske diplomuddannelser, der måske kan hjælpe mig.
• kravene til de unges kompetencer i nutidens videnssamfund
• TPACK modellen
• SAMR modellen
• forskellige evalueringsformer fra Christina og mig selv
• creative commons som oplæg til en opgave lavet i Thinglink

At evaluere ved hjælp af digitale teknologier

Jeg har tidligere gjort stor brug af formative evalueringer i min undervisning vha spil, lege, aktiviteter, stafetter, gruppeøvelser osv osv.
Men kun ganske sjældent har jeg brugt digitale teknologier til hjælp dertil......ganske simpelt pga min uvidenhed og usikkerhed indenfor området. Jeg har enkelte gange lavet "Jeopardy" og "Hvem vil være millionær" og brugt QR-koder som evaluering i et emneforløb - med succes. Eleverne synes rigtig godt om det, og metoderne giver både eleverne og mig et indblik i, hvor de er i forhold til undervisningsmålene.

Efter opstart på dette modul har jeg stiftet bekendtskab med Kahoot og Socrative, som jeg allerede har prøvet flere gange i klassen. Eleverne er vilde med det. Det er nyt. Og det fungerer fint som et evalueringsredskab.

Til hver undervisningsdag arbejder jeg også med logbogsark - med beskrevne læringsmål - som et evalueringsredskab (se tidligere indlæg).
Jeg oplever, at det medfører motivation, interesse og engagement hos eleverne, når de ved, hvad de skal lære og hvorfor og hvordan de skal lære det.....OG at de, når undervisningsdagen er færdig, skal reflektere og evaluere på egen læring med egne ord på skrift samt mundtligt overfor f.eks. sidemakker eller hele klassen.
Efter at have læst Christinas indlæg, kan jeg dog se en ulempe i at have logbog på papirform (f.eks. fylder de i tasken eller de kan blive væk). Det vil klart være en fordel at lave, have og arbejde med logbog og læringsmål digitalt, f.eks vha Meebook, som Christina beskriver om i sit indlæg. Kan være, at det skal være et kommende projekt for mig..........

Fokus for modulet

Jeg tror, at jeg efter mit lille oplæg til vores møde på Hangout samt mit første lille forsøg på at arbejde med Wiki i undervisningen, har rettet mit fokus mod eksamen på at sikre vidensdeling blandt eleverne.

Det optager mig meget, hvordan jeg kan sikre mig, at alle elever opnår stort set den samme viden om et emne - og ikke kun er specialist på et lille felt indenfor emnet, og hvordan denne viden bibeholdes.

Vi arbejder meget med gruppearbejde i alle afskygninger på skolen med den begrundelse, at eleverne indenfor vores fag skal kunne samarbejde og kommunikere med alle slags mennesker; forældre, børn, ældre, pårørende, kolleger, andre faggrupper indenfor samme genre af jobbet osv osv.
Jeg synes, at et af problemerne ved gruppearbejde er opsamlingen, hvor en gruppes viden skal gives videre til de andre grupper. Hvor godt huskes denne nye viden? Hvor kan man finde den (er den f.eks. leveret mundtligt, skriftligt)? osv osv

Jeg vil blive glad, hvis I har nogle kommentarer eller inputs :-)

Møde på Hangout 3. marts 2015

Efter lidt opstart vanskeligheder - trods ihærdig forberedelse - lykkedes det mig at mødes med mine medstuderende og underviser på Google Hangout, hvor vi tilbragte 5 timer i hinandens selskab stort set uden pause (hi hi Hanne).

Mit indtryk af Hangout er godt.
Det er første gang, jeg stifter bekendtskab med online synkron undervisning; det fungerede godt og der var mange muligheder for at inddrage andre digitale teknologier (bla Prezi, Socative, Todaysmeet, You Tube).
Jeg tror dog ikke, at jeg i min undervisning vil komme til at bruge Hangout på nuværende tidspunkt. Men jeg tænker, at det vil være perfekt at bruge i f.eks. fjernundervisning.

Hvordan dagens "møde" forløb har Hanne beskrevet her.


I forhold til vores snak om evaluering og John Hattie, kan jeg tilføje, at vi dagligt i undervisningen på SOSU Esbjerg arbejder med logbogsark til eleverne, som indeholder

• dagens læringsmål, som er skrevet af underviseren (FeedUp)
• et felt, hvori eleven skal beskrive, hvad han har arbejdet med og lært i dag (Feed back)
• et afkrydsningsfelt i forhold til om læringsmålene er nået (Feed back)
• et felt, hvori eleven skal beskrive, hvad han fremadrettet kan gøre for at nå målene (Feed forward)

Arket gennemgås, når vi starter undervisningen, så alle ved, hvad og hvordan planen er for dagen - og hvorfor. 

Dagens undervisning slutter altid med god tid til udfyldelse af logbogsarket.

Når jeg har kontakt samtaler, beder jeg altid eleverne om at tage deres logbogsark med.....og så har vi en snak om, hvor der evt skal laves en indsats for at nå nogle manglende mål og hvordan vi gør det. 

Min oplevelse er, at eleverne er glade for arbejdet med logbogsarkene. Det giver mening og forståelse for undervisningen og dermed motivation for læring.

Wiki

Jeg har i dag prøvet noget helt nyt i min undervisning: jeg har arbejdet med wiki.

Dagens undervisningsemne var Ergonomi og børn.
Jeg havde dagen før oprettet en fællesbruger for holdet og lavet en projetcs oprettelse, der svarede til de 6 grupper/teams, der skulle arbejdes i idag.
Eleverne fik en intro til wikispace samt en begrundelse for at arbejde med det (vidensdeling og bevaringen heraf, øvelse i feedback) og fik derefter lov til at melde sig ind på den arbejdsform (skrive indlæg, lave powerpoint, lave tegneserie eller lave et sang og musikstykke), som de havde lyst at arbejde med.
Alle gik til opgaven "iført JA-hat og gejst". Og der kom superfine opgavebesvarelser og oplevelser ud af det (vi havde dog et lille problem med at få uploaded tegneserielinket (ToonDoo) i wiki).
Da wikiprojetcet var færdigt, skulle hver enkelt gruppe give de andre grupper skriftligt feedback ved at bruge kommentarfeltet under gruppernes respektive indlæg.

Feedback fra klassen til mig på arbejdet med wiki var meget positivt:
"en rigtig god måde at arbejde på"
" fedt, bliver det så stående her, så jeg kan bruge det til eksamen?"
" rigtig godt. Her står det meget bedre end i mine egne noter"

Min egen oplevelse var også positiv. Jeg blev dog lidt presset på tiden til sidst og ved til næste gang, at jeg skal bruge lidt længere tid til feedback - både den mundtlige og skriftlige. Og jeg skal have bedre styr på, hvad der kan uploaded og hvad der ikke kan i en wiki.
Men helt klart: en god dag, som skal gentages!

Kahoot

En af mine dygtige medstuderende Christina havde i sin blog skrevet et indlæg om brug af quiz online programmet Kahoot i undervisningen.....hvilket jeg synes lød vildt spændende.
Jeg vovede mig derfor ud i selv at lave en lille quiz som oplæg til emnet Samfund, børn og opdragelse.
Og jeg må give Christina ret; eleverne var meget begejstrede og gik op i det med liv og sjæl.
Fremover vil jeg prøve at bruge det til repetition efter et emne.

Sådan kommer du i gang

Så er der taget hul på Wiki

En af opgaverne fra Hanne har lydt på, at vi to og to skulle skrive en artikel om definitionen på web 2.0 på modulets wikiside.
Vi har nok været lidt sløve med at komme i gang med den opgave. Men nu er der sket noget; jeg har taget hul på opgaven og er startet med en artikel skrevet ud fra de noter jeg har taget fra bogen E-læring på web 2.0.
Jeg håber så, at en eller anden (måske flere) vil skrive til, korrigere, uddybe eller hvad der er brug for......

Facebook i undervisningen

 Jeg har igennem de seneste par år brugt en lukket facebookgruppe som et kommunikationsredskab med eleverne: heri skrev vi undervisere vigtige beskeder som f.eks. husk....., ændring af....., eksamensplaner osv.
Endvidere blev gruppen brugt som et sted, hvor eleverne uploadede resultater af gruppearbejde, sendte individuelle afleveringer til underviseren samt som et sted, hvor der kunne stilles spørgsmål til alt med relation til skolegangen (det var så alles opgave at hjælpe med at besvare - altså ikke kun undervisernes).
Gruppen blev også brugt af både elever og undervisere til at uploade undervisningsrelaterede fotos.

Jeg synes, at den måde at bruge facebook på har fungeret godt. Alle eleverne bruger i forvejen facebook, så det er nemt at betjene for dem. Det er stort set det sidste, de tjekker inden de lægger sig til at sove, og det første de ser på, når de vågner. Dvs det er et nemt medie at dele budskaber, bedskeder, reminders osv på.
Jeg synes også, at det fungerer fint som vidensdeling ved gruppearbejde. Og jeg har oplevelsen af, at når resultatet af gruppearbejdet bliver "offentligtgjort" for medstuderende i gruppen, gør eleverne sig ekstra umage med besvarelserne.
Endvidere synes jeg, at det er dejligt at opleve, at eleverne også tager ansvar for at hjælpe hinanden ved tvivlsspørgsmål.

Forinden der oprettes en sådan facebookgruppe er det vigtigt at gøre det meget præcist for eleverne, hvad formålet er. Og endnu vigtigere at tale om kommunikation både generelt og på de sociale medier.

Jeg har idag via Hannes link til facebook/help fundet ud af, at der er en kæmpe hjælp at få ved tvivlsspørgsmål i navigationen på facebook. Jeg tænker tilbage på første gang, jeg i undervisningen skulle oprette en lukket facebookgruppe....det endte selvfølgelig med, at jeg måtte have en elev til at hjælpe mig :-) Havde jeg kendt til help-siden kunne jeg måske have klaret det selv.

Spændende ideer og tanker fra Christina

Jeg er beriget med en medstuderende, der i den grad har styr på de digitale teknologier.
Christina har lavet en superfin Prezi med tanker og ideer om, hvor og hvordan man kan bruge digitale teknologier i undervisningen. Se den her.

1. face-to-face undervisning

Så er vi kommet i gang. Det var i dag første gang, vi mødtes Face-to-face. Dejligt at møde Hanne og få sat ansigter på medstuderende og at have en "ægte dialog".
Men også en dag, der medførte frustration og forvirring mht mine manglende kundskaber indenfor denne verden.....masser af nye ord og begreber, oplevelsen af at være helt på bar bund.......men på med JA-hatten så går det nok :-)

Hanne gennemgik modulets indhold, arbejdsformen samt eksamensformen.
Vores arbejdsredskab er vores blog, der fungerer som vores Portfolie, der skal sætte vores læreproces i gang (god bog om portfolie: Læsning og skrivning i pædagogiske diplomuddannelser af Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Anne-Grethe Madsen).

Vi skal i løbet af dette modul beskrive vores didaktiske og lærings- refleksioner og overvejelser, noter osv her på bloggen. Dette skal fungere som vores arbejdsportfolie.

I præsentationsportfolien, som skal bruges til eksamen, er det mig, der bestemmer indholdet. Jeg kan f.eks. tage det ud, jeg er god til eller har haft en god udvikling i......

Hanne anbefaler at skrive noter i NOTESBLOK, da det er uden formatering, hvilket medfører, at det kan "snakke sammen med" Blog - modsat WORD, hvor koderne føres med over, når man copy paste (mon det er rigtig forstået?).

Tanker om anvendelse af blog i min undervisning

Efter at have læst Hannes oplæg til undervisningen på tirsdag, hvor een af opgaverne lyder på at overveje, hvordan en blog kan bruges i undervisningen, har tankerne været vidt omkring......

Jeg har haft mange overvejelser om, hvordan det kan bruges til netop vores elevgruppe og den måde vi arbejder på.
Vores grundforløbselever har f.eks. aldrig lektier for, og de undervises ikke i forskellige fag i løbet af dagen, men i stedet for i et emne / en overskrift, der varer hele dagen  (det kan f.eks. være fordøjelsessystemet, motorik og leg, kommunikation elgn.).

Hvad jeg er kommet frem til kan læses i kommentarfeltet, når du klikker her.

Så er jeg igang...

Kære alle

I dag er en stor dag; jeg er blevet blogger :-)

Jeg er det, der hedder digital immigrant pga mit fødselsår (1962) 
Dog har jeg heller ikke tidligere haft interesse for de digitale teknologier - måske fordi jeg i mit tidligere erhverv som sygeplejerske ikke har haft brug for det kendskab. 

Jeg underviser nu på 4. år unge mennesker på SOSU Esbjerg 
De unge er alle digital native, så jeg glæder mig til at blive klogere og få mulighed for at inddrage de digitale teknologier i undervisningen.

Denne blog skal bruges som et arbejdsredskab i valgmodulet Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser i mit arbejde på at få Diplom uddannelsen i Erhvervspædagogik.