tirsdag den 28. april 2015

Planlægning af et læringsmiljø - læringsdesign

Mine elever skal have kendskab til, viden om og med egne ord kunne gengive Johan Cullbergs kriseteori.
Dagens seks lektioner er planlagt med fælles opstart på klassen, derefter individuelt arbejde og en del gruppearbejde.
Der skal arbejdes med logbog, QR-koder, i Wikispaces, med musik, med krop og bevægelse, ses film, laves walk & talk, arbejdes med repetitionsspørgsmål og evalueres i forhold til læringsmålene.

I forhold til planlægning er der taget højde for tydelighed af dagens emne, læringsmål samt program ved starten af dagen.
Der er planlagt forskellige metoder til at opnå læringsmålene - og motivation for læring - ved at inddrage forskellige læringsstile. Og der er brugt Wikispaces til vidensdeling......og som "vidensbank".
Til slut evalueres læringsmålene (skriftligt og mundtligt), og eleverne skriver på deres logbogsark, hvad de har lært i dag....dette underbygges af en øvelse/leg, hvor de højt i en rundkreds også skal fortælle, hvad de har lært.


Jeg vil nu beskrive een af metoderne dybdegående; nemlig opgaven med QR-koder.
Eleverne skal kende til betydningen af ordet Sorg, og de skal kende forskel på en Udviklingskrise og en Traumatisk krise og med egne ord kunne beskrive det.
De får derfor individuelt udleveret et ark papir, hvor de skal svare på nogle spørgsmål og beskrive ovennævnte....med egne ord. Når de har gjort det, kan de scanne en QR-kode, der i skrift præcist forklarer betydningen af ordet. Og endnu en QR-kode, der linker til en kort film, som beskriver et eksempel på ordet i "virkelighedens verden", når mennesker enten er i sorg, eller i en udviklingskrise eller i et traumatisk kriseforløb.


Jeg tænker, at hvis jeg trækker modellen (de fire læreplans funktioner) fra Hannes dias slide 14 ned over mit undervisnings forløb, kan jeg se, at jeg bevæger mig på alle planer: læringsmål, indhold, læringsressourser og aktiviteter.
Undervisningens læringsmål er lavet udfra de foreskrevne kompetencemål for uddannelsen. Læringsmålene er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen.
Læringsressourcerne er mobiler, Ipads, computere, wikispaces samt tidligere undervisning om f.eks kommunikation, udviklingskriser, etik og moral, omsorg og arbejdet som professionel.
Indhold og aktiviteter kan læses i ovenstående "skriv"


tirsdag den 14. april 2015

Mit personlige læringsnetværk

Nedenstående er mit personlige læringsmiljø. 
Nogle af områderne giver mulighed for at invitere andre ind i mit læringsmiljø (hvilket så kunne indvirke på deres personlige læringsnetværk)


lørdag den 11. april 2015

Drejebog og instruktionsvideo

Mine grundforløbselever har i løbet af deres 20 ugers grundforløb een dag, hvor de arbejder i "værksteder" med små plejeopgaver.

De skal prøve at sætte hår, børste tænder, klippe negle, barbere skæg, rense ører, hjælpe ud af - og tilbage i - en seng, give fodbad, smøre huden med creme og give tøj på. Alt dette skal de prøve og øve sig på med (og på) hinanden udfra en beskrevet opgave (f.eks. I skal nu børste tænder på hinanden), som ligger ved hvert "værksted": de skal prøve aktiviteten og de skal reflektere over og besvare nogle spørgsmål bla hvorfor de har valgt at udføre aktiviteten på netop denne måde.

Selvom vi har gennegået de grundlæggende principper indenfor de forskellige opgaver inden de afprøves, oplever jeg ofte, at eleverne ikke medinddrager dem i øvelsen (f.eks når de skal børste tænder på hinanden, så sætter de sig ofte overfor hinanden, børster frem og tilbage og fniser og griner).
De har svært ved at huske principperne for hver af opgaverne og jeg kan ikke være i alle værkstederne på een gang og guide dem.

Derfor mener jeg, at en QR kode ved hvert værksted, der kan vise og beskrive, hvordan en given opgave skal udføres vil medvirke til en transformation af denne læreproces.
Det vil medføre, at eleverne ikke vil være i tvivl om, hvordan opgaven ved præcist dette værksted skal løses korrekt, og de kan se filmen igen og igen.

 Jeg vil derfor lave en QR kode, som henviser til en optagelse omkring korrekt tandbørstning til ældre borgere.

QR koden henvender sig til alle grundforløbselever på SOSU.
Den viser, hvordan alle bør børste sine tænder, hvordan man børster tænder på en oppesiddende ældre, på en sengeliggende ældre, hvordan man børster et gebis og den fortæller, hvorfor det er vigtigt at hjælpe de ældre, der ikke selv kan børste tænder.
Den er let forståelig med billeder, tale, kun lidt tekst og til slut en lille film med et resume af korrekt tandbørstning.

God fornøjelse :-)

                                                      qr code

onsdag den 8. april 2015

Hvad må man egentligt på nettet?


Som jeg skrev i mit indlæg om Creative Commons, synes jeg, at viden om ophavsret, licenser osv er indviklet og svært at forstå. Jeg synes bestemt ikke, det bliver nemmere, når juraen "lægges oveni".

Jeg har brugt Thinglink til at linke til forskellige sider, som giver viden om Hvad man egentligt må på nettet - både som underviser og elev.


tirsdag den 7. april 2015

Thinglink

Jeg har for første gang prøvet at bruge Thinglink i min undervisning.

Jeg valgte at bruge det som en lille del af et større hele, hvor eleverne over 2 dage skulle arbejde med temaet Hvad er alderdom i deres wiki?
I den forbindelse havde jeg planlagt, at fokus skulle være på caseudarbejdelse og case arbejde.

Den første dag skulle eleverne i grupper i forhold til deres lærebog, en dokumentar om unge kontra ældre, egne refleksioner over alderdommen, interviews af ældre mennesker og fakta om fysiske, psykiske og sociale forandringer i alderdommen (med tanke i Maslow og Erikson) udarbejde en case.
Casen skulle der så arbejdes videre med dagen efter udfra nogle refleksions- og arbejdsspørgsmål udarbejdet af mig. Dette blev så indlejret i wikien.

Jeg havde i forvejen lagt opgaven om refleksioner om alderdommen, interview og hvad udarbejdelse af en case skal indeholde ud som et dokument i wikien.
Endvidere havde jeg opdelt og beskrevet de fysiske, psykiske og sociale forandringer i alderdommen - som også var lagt ind i wikien - for at give eleverne et godt overblik heraf, så de kunne medinddrage relevante facts om alderdommen i deres caseudarbejdelse.
Her var det så, at Thinglink blev brugt: til at beskrive de fysiske aldersforandringer. Prøv den :-)




Eleverne (og jeg) er glade for, at både deres og mit (inklusiv Thinglink) arbejde bliver liggende i wikien......så de kan altid logge ind og f.eks finde de fysiske aldersforandringer.

Jeg har bevidst brugt Thinglink som en monologisk undervisningsform denne gang, hvor det er mig som underviser, der har præsenteret de fysiske aldersforandringer, og det er eleverne, der er modtagere af den viden.
Næste gang jeg vil bruge Thinglink skal eleverne selv arbejde med at sætte tags og forklaringer på......og det skal være på et billede af fordøjelsessystemet. Så jeg er klar til næste udfordring:-)

Creative Commons

Jeg er "kriminel"..... i mit liv som underviser: Jeg har overtrådt loven om opretshav.
Når jeg har forberedt undervisning, har jeg brugt materiale, billeder, tegninger, foto, tekst o.lgn. fra nettet, som jeg har copy pastet over i mit undervisningsmateriale. Dette har jeg gjort uden overhovedet at tænke på eller undersøge noget om copyright, anden licens eller ophavsret. Jeg har ganske enkelt ikke skænket det en tanke førend vi på dette modul stifter bekendtskab med Creative Commons.

Creative Commons er en non profit organisation, der giver ophavsretslicenser, der kan bruges på det materiale, man selv har oprettet. Licenserne gør det muligt for ophavsmanden at bestemme over sit materiale; hvordan det skal udbredes og anvendes osv.
Licensen fortæller nemlig klart og tydeligt til omverdenen, hvilke rettigheder og begrænsninger, der gælder for anvendelsen af materialet.

Licenserne er gratis.
Licenserne er lavet udfra fire betingelser, som Creative Commons har opstillet. De er har hver sit eget symbol:


De fire betingelser kan kombineres på seks forskellige måder. Derfor findes der 6 forskellige licenser, som ophavsmanden kan benytte til at definere, hvordan værket/materialet må bruges af omverden.

Der er pt cirka 350 millioner værker/materialer, der er udgivet under en Creative Commons licens.
Når jeg som underviser vil anvende andres værker, billeder, fotos o.lgn. skal jeg overholde de betingelser ophavsmanden har valgt (er formuleret vha en af de ovenstående 6 licenser).........
OG så skal jeg huske at angive min kilde ved værket, hvilken licens ophavsmanden har anvendt og evt også den internet adresse, hvor værket er hentet (så kan man altid gå tilbage til værkets udgangspunkt).

Puha, jeg synes det lyder meget besværligt og indviklet. Måske forbliver jeg lidt "små-kriminel" som underviser, selvom jeg selvfølgelig vil øve mig på at være lovlydig.




mandag den 6. april 2015

SAMR


SAMR modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura og er en model, undervisere kan bruge til at: 
           reflektere over egen brug af læringsteknologi
           inddrage i planlægningen af egen undervisning
           vurdere digitale læremidler – især programmer, tjenester og apps


Det, der stræbes mod, er, at IT i undervisningen ikke kun bliver en erstatning af allerede kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer.....altså begrænses til En styrkelse af læreprocessen
Men, at IT også tillader betydeligt re-design eller design af nye opgaver (der ikke tidligere var mulige).......altså medfører en Transformation af læreprocessen.

"Et skridt på vejen er at integrere IT teknologier til “transformering af læreprocessen” i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske problemstillinger eller temaer, hvor klasseværelsets besnærende bånd kan sprænges, og hvor eleverne oplever, at deres netværk, uformelle kompetencer og medievirkelighed har betydning og værdi – også når det gælder skolearbejde".

(ovenstående er skrevet udfra artiklen på laeringsteknologi.dk om SAMR

TPACK

TPACK står for Technological, Pedagogical And Content Knowledge. 

På dansk: teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden.

Teknologisk viden (læringsteknologier bredt): f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m.
Pædagogisk viden (didaktik): viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
Fagfaglig viden: Viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder.

TPACK er en model, der beskriver de 3 grundlæggende vidensområder, undervisere må beherske for succesfuldt at kunne integrere teknologi i undervisningen.
Det kræves nemlig i tidssvarende undervisning, at undervisere i det 21. århundrede besidder både teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden og kan tilrettelægge undervisningen indenfor disse tre vidensområder...... 

De 3 vidensområder er alle lige vigtige og skal derfor ikke ses hver for sig, men som en kompleks, komplementær størrelse. 
Når vidensområderne smeltes sammen kan modellen illustres ved følgende figur:


TPFV (= teknologisk, pædagogisk, fagfaglig viden) området i hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Det er her succesfuld integration af teknologi foregår.

(Ovenstående er skrevet udfra artiklen på laeringsteknologi.dk om TPACK)

F2F d. 17. marts 2015

En lille gruppe mødtes F2F i Haderslev, hvor vi kom omkring følgende punkter sammen med Hanne: 

  • eksamensopgaven; skal være en præsentations portefolie. Det er desværre stadig lidt uklart for mig, hvordan jeg gør. Måske giver det mere mening, når jeg kommer igang - ellers har Hanne henvist til en bog: Læsning og skrivning i Pædagogiske diplomuddannelser, der måske kan hjælpe mig.
  • kravene til de unges kompetencer i nutidens videnssamfund
  • TPACK modellen
  • SAMR modellen
  • forskellige evalueringsformer fra Christina og mig selv
  • creative commons som oplæg til en opgave lavet i Thinglink