Mine grundforløbselever har i løbet af deres 20 ugers grundforløb een dag, hvor de arbejder i "værksteder" med små plejeopgaver.
De skal prøve at sætte hår, børste tænder, klippe negle, barbere skæg, rense ører, hjælpe ud af - og tilbage i - en seng, give fodbad, smøre huden med creme og give tøj på. Alt dette skal de prøve og øve sig på med (og på) hinanden udfra en beskrevet opgave (f.eks. I skal nu børste tænder på hinanden), som ligger ved hvert "værksted": de skal prøve aktiviteten og de skal reflektere over og besvare nogle spørgsmål bla hvorfor de har valgt at udføre aktiviteten på netop denne måde.
Selvom vi har gennegået de grundlæggende principper indenfor de forskellige opgaver inden de afprøves, oplever jeg ofte, at eleverne ikke medinddrager dem i øvelsen (f.eks når de skal børste tænder på hinanden, så sætter de sig ofte overfor hinanden, børster frem og tilbage og fniser og griner).
De har svært ved at huske principperne for hver af opgaverne og jeg kan ikke være i alle værkstederne på een gang og guide dem.
Derfor mener jeg, at en QR kode ved hvert værksted, der kan vise og beskrive, hvordan en given opgave skal udføres vil medvirke til en transformation af denne læreproces.
Det vil medføre, at eleverne ikke vil være i tvivl om, hvordan opgaven ved præcist dette værksted skal løses korrekt, og de kan se filmen igen og igen.
Jeg vil derfor lave en QR kode, som henviser til en optagelse omkring korrekt tandbørstning til ældre borgere.
QR koden henvender sig til alle grundforløbselever på SOSU.
Den viser, hvordan alle bør børste sine tænder, hvordan man børster tænder på en oppesiddende ældre, på en sengeliggende ældre, hvordan man børster et gebis og den fortæller, hvorfor det er vigtigt at hjælpe de ældre, der ikke selv kan børste tænder.
Den er let forståelig med billeder, tale, kun lidt tekst og til slut en lille film med et resume af korrekt tandbørstning.
God fornøjelse :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar