tirsdag den 28. april 2015

Planlægning af et læringsmiljø - læringsdesign

Mine elever skal have kendskab til, viden om og med egne ord kunne gengive Johan Cullbergs kriseteori.
Dagens seks lektioner er planlagt med fælles opstart på klassen, derefter individuelt arbejde og en del gruppearbejde.
Der skal arbejdes med logbog, QR-koder, i Wikispaces, med musik, med krop og bevægelse, ses film, laves walk & talk, arbejdes med repetitionsspørgsmål og evalueres i forhold til læringsmålene.

I forhold til planlægning er der taget højde for tydelighed af dagens emne, læringsmål samt program ved starten af dagen.
Der er planlagt forskellige metoder til at opnå læringsmålene - og motivation for læring - ved at inddrage forskellige læringsstile. Og der er brugt Wikispaces til vidensdeling......og som "vidensbank".
Til slut evalueres læringsmålene (skriftligt og mundtligt), og eleverne skriver på deres logbogsark, hvad de har lært i dag....dette underbygges af en øvelse/leg, hvor de højt i en rundkreds også skal fortælle, hvad de har lært.


Jeg vil nu beskrive een af metoderne dybdegående; nemlig opgaven med QR-koder.
Eleverne skal kende til betydningen af ordet Sorg, og de skal kende forskel på en Udviklingskrise og en Traumatisk krise og med egne ord kunne beskrive det.
De får derfor individuelt udleveret et ark papir, hvor de skal svare på nogle spørgsmål og beskrive ovennævnte....med egne ord. Når de har gjort det, kan de scanne en QR-kode, der i skrift præcist forklarer betydningen af ordet. Og endnu en QR-kode, der linker til en kort film, som beskriver et eksempel på ordet i "virkelighedens verden", når mennesker enten er i sorg, eller i en udviklingskrise eller i et traumatisk kriseforløb.


Jeg tænker, at hvis jeg trækker modellen (de fire læreplans funktioner) fra Hannes dias slide 14 ned over mit undervisnings forløb, kan jeg se, at jeg bevæger mig på alle planer: læringsmål, indhold, læringsressourser og aktiviteter.
Undervisningens læringsmål er lavet udfra de foreskrevne kompetencemål for uddannelsen. Læringsmålene er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen.
Læringsressourcerne er mobiler, Ipads, computere, wikispaces samt tidligere undervisning om f.eks kommunikation, udviklingskriser, etik og moral, omsorg og arbejdet som professionel.
Indhold og aktiviteter kan læses i ovenstående "skriv"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar