tirsdag den 3. februar 2015

1. face-to-face undervisning


Så er vi kommet i gang. Det var i dag første gang, vi mødtes Face-to-face. Dejligt at møde Hanne og få sat ansigter på medstuderende og at have en "ægte dialog".
Men også en dag, der medførte frustration og forvirring mht mine manglende kundskaber indenfor denne verden.....masser af nye ord og begreber, oplevelsen af at være helt på bar bund.......men på med JA-hatten så går det nok :-)

Hanne gennemgik modulets indhold, arbejdsformen samt eksamensformen.
Vores arbejdsredskab er vores blog, der fungerer som vores Portfolie, der skal sætte vores læreproces i gang (god bog om portfolie: Læsning og skrivning i pædagogiske diplomuddannelser af Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Anne-Grethe Madsen).

Vi skal i løbet af dette modul beskrive vores didaktiske og lærings- refleksioner og overvejelser, noter osv her på bloggen. Dette skal fungere som vores arbejdsportfolie.

I præsentationsportfolien, som skal bruges til eksamen, er det mig, der bestemmer indholdet. Jeg kan f.eks. tage det ud, jeg er god til eller har haft en god udvikling i......

Hanne anbefaler at skrive noter i NOTESBLOK, da det er uden formatering, hvilket medfører, at det kan "snakke sammen med" Blog - modsat WORD, hvor koderne føres med over, når man copy paste (mon det er rigtig forstået?).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar