tirsdag den 10. marts 2015

Møde på Hangout 3. marts 2015

Efter lidt opstart vanskeligheder - trods ihærdig forberedelse - lykkedes det mig at mødes med mine medstuderende og underviser på Google Hangout, hvor vi tilbragte 5 timer i hinandens selskab stort set uden pause (hi hi Hanne).

Mit indtryk af Hangout er godt.
Det er første gang, jeg stifter bekendtskab med online synkron undervisning; det fungerede godt og der var mange muligheder for at inddrage andre digitale teknologier (bla Prezi, Socative, Todaysmeet, You Tube).
Jeg tror dog ikke, at jeg i min undervisning vil komme til at bruge Hangout på nuværende tidspunkt. Men jeg tænker, at det vil være perfekt at bruge i f.eks. fjernundervisning.

Hvordan dagens "møde" forløb har Hanne beskrevet her.


I forhold til vores snak om evaluering og John Hattie, kan jeg tilføje, at vi dagligt i undervisningen på SOSU Esbjerg arbejder med logbogsark til eleverne, som indeholder
  • dagens læringsmål, som er skrevet af underviseren (FeedUp)
  • et felt, hvori eleven skal beskrive, hvad han har arbejdet med og lært i dag (Feed back)
  • et afkrydsningsfelt i forhold til om læringsmålene er nået (Feed back)
  • et felt, hvori eleven skal beskrive, hvad han fremadrettet kan gøre for at nå målene (Feed forward)
Arket gennemgås, når vi starter undervisningen, så alle ved, hvad og hvordan planen er for dagen - og hvorfor. 
Dagens undervisning slutter altid med god tid til udfyldelse af logbogsarket.
Når jeg har kontakt samtaler, beder jeg altid eleverne om at tage deres logbogsark med.....og så har vi en snak om, hvor der evt skal laves en indsats for at nå nogle manglende mål og hvordan vi gør det. 

Min oplevelse er, at eleverne er glade for arbejdet med logbogsarkene. Det giver mening og forståelse for undervisningen og dermed motivation for læring.

1 kommentar:

  1. Super erfaring, den vil jeg gerne henvise til på mit hold i Åbenrå, alle undervisere på SoSU Syd.

    SvarSlet